|
MC Farmers 35års Jubilæumsfest. |
|
Tak til alle jer der kom og var med til at fyre en go fest af, vi i Farmers mener det var den indtil nu bedste fest - vi hyggede os i hvert fald. Vi ser frem til 40 år`s Jubilæumsfesten i 2016. |
||||||||
|
Nedenstående er skrevet af Anna-Louise Jensen. A drive down MC Farmers 35 year old memory
lane. Fra tid til anden bør man
hive nogle timer eller en dag ud af sin travle kalender, sætte sig ned med
gamle kammerater og mindes alle de tossede ting man har lavet før i tiden. En
sådan dag oprandt d. 10. September 2011 ved MC Farmers i Sdr. Felding. I
anledning af klubbens 35 års jubilæum, blev alle nuværende og tidligere
klubmedlemmer og deres partnere inviteret til jubilæumsfest i klubhuset på
Bjergevej i Sdr. Felding. Dagen startede midt på
eftermiddagen, hvor de indbudte gæster begyndte at indfinde sig. I dagens
anledning var der kaffe og kage til at starte på, blandt andet en flot kage
med MC Farmers logoet, lavet af en af klubbens kvindelige medlemmer, Sippe.
Efterhånden som de fleste gæster fandt vej til klubben, kunne man høre munter
snak i alle hjørner, ned langs bordene, i haven og i baren. Klubbens formand Jens
Mannepenge bød velkommen og præsenterede alle de fremmødte ved navn og
kaldenavn. Han kunne samtidig fortælle at klubben over årene har haft 132
medlemmer og det var derfor ganske imponerende at se omkring halvdelen til
dagens fest. En enkelt tidligere Farmer var endda rejst hele vejen fra
Ålesund i Norge til dagens Jubilæum. Jens Mannepenge
præsenterede derefter en video, hvor man kunne se klubbens tidligere
tilholdssteder. Et af stederne er nu i en ganske sørgelig forfatning, lige
noget for Låsby Svendsen, mens de to andre er blevet flot istandsat og i dag
bruges til privat beboelse. Især det første klubhus frembragte mange historier
om manglende el og varme, generatoren, fyret og masser af sjove stunder.
Husets vægge bar stadig præg af sin fortid som glorværdigt Farmers klubhus.
Det nuværende klubhus blev købt i 1998 af klubben selv, en gammel systue, som
klubbens medlemmer over årene har sat i stand og tilpasset livet som
motorcykelklub. Eftermiddagen gik med
snak, anekdoter, vilde historier og gensyn med gamle klubkammerater alt imens
film af tidligere arrangementer blev vist. Mange kunne finde sig selv blandt
de sjove indslag fra forgangne tider, ølstafet, tønderidning m.m. Jens Mannepenge havde
også medbragt adskillige fotoalbums med billeder taget gennem tiden af
medlemmer, fester, ture, ferier osv. Selvom mange kunne finde sig selv på
billederne, var det dog ikke alle, der var lige nemme at genkende. Tiden går
jo og 35 år, sætter sit spor på de fleste mennesker. Der kunne købes et
festmåltid af en aftensmad i form af salat, brød, kyllingelår, kalvefilet
m.m. samt vin, øl eller vand til. Efter maden blev der solgt lodder til amerikansk
lotteri, hvor præmierne var to 3-dages cruise til Oslo, ølkort og
trøstepræmier i form af to øl eller vand. I løbet af aftenen var
der levende musik fra Jesper, der i dagens anledning stillede op som
soloband. Man kan normalt opleve ham i bandet Keep it Live, der også
tidligere har spillet ved Farmers fester. Hele dagen stod i
mindernes tegn, der blev hygget, snakket, udvekslet “krigs”-historier og
pinligheder dagen og aftenen igennem. Det kunne næsten føles som om tiden
havde stået stille og alle årene, der var gået siden tiden som Farmer, var
som visket væk. Dagen og aftenen igennem
var klubben fyldt med festglade mennesker, der gjorde hele jubilæumsfesten
til en rigtig Farmers fest. En fest der vil blive gentaget om fem år, hvor
klubben håber at se mange og gerne endnu flere af de gamle medlemmer igen.
|
||||||||
|
Her er
nogle billeder fra festen.
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|